Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Disse er de salgs- og leveringsbetingelser Forlaget Fortæl arbejder under, når du bestiller eller bidrager til enten vennebogen, mindebogen eller notesbogen. Ved køb eller oprettelse af bruger på hjemmesiden, accepterer du disse betingelser. For brug af vores livshistorie-ydelser henviser vi til disse betingelser.

 

  1. Generelt

1.1. Med mindre andet skriftligt er aftalt, gælder disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter Betingelser) for Forlaget Fortæl ApS, CVR nr.: 39151340 (herefter ”Fortæl”) for leverancer til køber ved oprettelse, udarbejdelse og bestilling af bøger på forlagetfortael.dk og

Ved køb af licensadgang til Fortæls digitale system, forudbestillinger af trykte eksemplar af bøger, køb af gavekort samt oprettelse af en brugerprofil accepteres nærværende betingelser.

 

  1. Oprettelse af bruger

2.1. For at oprette, udarbejde og bestille en bog hos Fortæl skal man som Køber oprette en brugerprofil(”Køber”).

2.2. For at bidrage til en bog, oprettet af en anden bruger, skal man ligeledes oprette sig som bruger. Dette gør man via det link, man får tilsendt af Køber, jf. pkt. 3.

2.3. Brugeroprettelse kan ske enten
 - med e-mailadresse og en kode, eller
 - via Facebook/Google login

 

  1. Oprettelse af en bog

3.1. Køb af Licens: For at kunne oprette en bog i vores system skal man købe en licensadgang til systemet. Denne licens købes via vores online bestillingsform og giver dig adgang til vores system. Den giver dig ret til at oprette din bog, nedskrive minder, invitere fortællere, redigere og bestille eksemplarer af en enkelt bog, jf. også pkt. 3.2.

3.1.1.Hvis du ønsker at oprette flere bøger med flere forskellige hovedpersoner, skal du købe en licens for hver bog.

3.1.2. Når du har bestilt en licensadgang til vores system og betalt, modtager du en kode, som du skal bruge til at oprette din bog.

3.2. Der er ingen begrænsninger i antallet af eksemplarer, du må bestille af den enkelte færdigudarbejdede og godkendte bog med samme hovedperson og indhold, jf. pkt.8 og 9. Bogen kan personliggøres til forskellige modtagere ved check-ud med hhv. navn på modtager, titel på omslag samt personlig hilsen.

3.3. Licensen er begrænset til 12 mdr., således at du kan redigere og opbevare indholdet af din bog som du selv, eller andre brugere har lavet, i dette tidsrum.

Hvis du har købt vores pakke der inkluderer en licensadgang samt forudbestilling af et enkelt trykt eksemplar af din bog, skal den endelig udgave af bogen være godkendt og sendt til tryk inden udløbet af denne frist. Den pris, som man har betalt for et enkelt trykt eksemplar af bogen refunderes i overensstemmelse med punkt 4.2 og 4.3, såfremt bestilling ikke gennemføres inden fristens udløb.

3.4. Ved udløbet af licensperioden, mister du adgang til at redigere yderligere i bogen med mindre man tilkøber en ny licens til bogen inden fristens udløb.

3.5 Oprettelse: Når Køber er logget ind i systemet som bruger, kan vedkommende oprette sin bog, jf. pkt. 2. Når bogen er oprettet, kan Køber vælge titel, modtager og hovedperson og i øvrigt udfylde skabelonen med det indhold, hun eller han ønsker, jf. pkt. 5 og 6.

3.6. Invitation: Når bogen er oprettet, kan Initiativtager invitere andre fortællere, der skal bidrage til bogen ved at dele et link eller sende en invitation pr. mail. De inviterede opretter en bruger (jf. pkt. 2) og får herved adgang til at udfylde deres bidrag til bogen. De inviterede skal ikke på noget tidspunkt betale for at skrive eller deltage i bogen.

3.7. Overblik og administration: Som Køber vil man kunne se et overblik over alle, der har bidraget til bogen, og hvor langt de er kommet med deres bidrag. Som Køber kan man desuden læse og evt. redigere i bidragene fra andre fortællere, jf. pkt. 5.

3.8. Gennemsyn, godkendelse og bestilling: Når det vurderes, at bogen er klar til bestilling, vises hele bogen til gennemsyn i PDF-format, jf. pkt. 12. Forinden bestilling af bogen, opfordres Køber til at gennemgå bogen grundigt for fejl mv, idet der henvises til nedenstående pkt. 5. Når bogen er gennemgået af Køber, kan den godkendes

3.9. Når bogen er godkendt med det ønskede indhold, kan bogen bestilles og betales i det ønskede antal eksemplarer, jf. pkt. 8 og 9.

3.10. Bogen sendes umiddelbart herefter til tryk og indbinding hos Als Digitaltryk & Bogbinderi (herefter Bogbinderiet).

3.11. Når bogen er færdigtrykt og indbundet, sender Forlaget bogen til den af Køber angivne adresse, jf. pkt. 9 og 10.

3.12. Fortæl tilbyder service, support, råd og vejledning under hele processen fra bestilling af licensadgang til afgivelse af en ordre på trykte udgaver af bogen. Vi kan kontaktes via chat-funktionen på websitet. Du kan også sende os en e-mail på følgende e-mailadresse: hej@forlagetfortael.dk Vi svarer altid hurtigst muligt og indenfor 24 timer på alm. hverdage.

 

  1. Køb af gavekort / forudbestilling af bog

4.1. Det er muligt at købe en gavekort til oprettelse af en bog eller køb af en enkelt eksemplar af en færdig og godkendt bog som er sendt til tryk.

4,2. Det er også muligt at modtage forudbestillinger på den færdig og godkendt bog som sendes til tryk.

4.3 Gavekort og forudbestillinger gælder i 3 år fra udstedelsesdatoen. Du har ret til at få de penge udbetalt, der ligger på et elektronisk gavekort i op til ét år efter gavekortet er udløbet.

4.4. Gavekort der er udstedt gratis af Fortæl ifm. en kampagne eller lign., kan ikke ombyttes til kontanter.

4.5. Det er muligt at benytte mere end ét gavekort til betaling af en bestilling. Dog kan der kun benyttes max. to gratis udstedte gavekort pr. bestilling, jf. pkt. 4.2.

 

  1. Ansvar for anstændigt og ikke-krænkende indhold

5.1. Køber er ansvarlig både som Initiativtager og Bidragsyder for indholdet af bogen, herunder også indholdet der skrives af andre bidragsydere end Køber.

5.2. Det er Købers ansvar, at indholdet i bogen ikke krænker andres rettigheder, herunder bl.a. ophavsret.

5.3. Det er i øvrigt Købers ansvar at sikre, at en person der er identificeret og omtalt i bogen som følge af indholdets karakter, herunder personfølsomme oplysninger m.v., ikke krænkes og udsættes for negative konsekvenser eller fare.

5.4. Fortæl fraskriver sig al ansvar for indhold, der krænker andres rettigheder og for al skade, direkte som indirekte, der måtte forvoldes som følge heraf. Herunder manglende samtykke til anvendelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker eller andet der kan være underkastet tredjemands rettigheder.

5.5. Bliver Fortæl sagsøgt af en tredjemand i anledning af krænkelser af andres rettigheder m.v., accepterer Køber at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler sagen.

 

  1. Ansvar for tekst, skrift og stavefejl

6.1. Fortæl tager forbehold for tastefejl, stavefejl, grammatiske fejl mv., og opfordrer således Køber og Initiativtager til som kunde at gennemlæse og sikre, at al tekst er, som det skal være, idet det er kunden selv, der bærer ansvaret herfor, jf. pkt. 13, når bogen og dennes indhold er endelig godkendt inden den sendes til tryk.

6.2. Køber er selv ansvarlig for, at anvendte billeder og andet materiale i bogen, opfylder Fortæls tekniske specifikationer og krav til størrelse og kvalitet, og Køber kan ikke påberåbe sig mangelsbeføjelser overfor Fortæl ved en forringet kvalitet af den trykte bog som følge heraf.

 

  1. Priser

7.1. Alle priser angives i danske kroner inkl. moms.

7.2. Omfattes bestillingen af en af Forlagets faste priser, fastsættes prisen for bestillingen på grundlag af den pris, som er gældende på købstidspunktet, dvs. bestillingstidspunktet.

 

  1. Betaling

8.1. Betaling sker online ved bestilling af bogen - dvs. på bestillingstidspunktet.

 

  1. Levering og forsendelse

9.1. Leveringstid

Det tilstræbes at bogen sendes til Køber til den angivne adresse indenfor 14 dage efter bestillingstidspunktet.

Leveringstiden, der oplyses ved godkendelse og bestilling af bogen, bliver fastsat af Fortæl efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved Købers endelig godkendelse og bestilling af bogen. Med mindre andet skriftligt er aftalt, betragtes en udskydelse af leveringstiden med op til 10 arbejdsdage i enhver henseende som rettidig levering, således at Køber ikke af denne årsag kan udøve nogle beføjelser over for Fortæl. Fortæl skal uden ugrundet ophold meddele Køber om ændringer i leveringstiden.

Hvis bogen skal leveres inden for et nærmere bestemt tidsrum eller inden en bestemt dato, bedes du kontakte Fortæl, inden du afgiver din bestilling. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at din bog når frem i tide.

 

9.2. Forsendelse

Bogbinderiet sender Købers bog til nærmeste posthus eller pakkeboks. Prisen på forsendelse er 32 kr., med mindre andet angives ved købets gennemførelse.

 

  1. Fortrydelsesret og Returvarer

10.1. Køb af licens: Når du køber en licensadgang til vores system for at kunne oprette og redigere i en bog, har du ret til at fortryde dit køb indtil 14 dage fra at aftalen indgås og koden er tilsendt, eller indtil det tidspunkt at oprettelse af din bog er påbegyndt, ved at meddele os om, at du ønsker at fortryde købet, jf. dog pkt. 10.

10.2. Hvis du udnytter din fortrydelsesret, spærrer vi licensen og adgangskoden straks. Din penge vil blive refunderet hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om din beslutning at fortryde købet.

10.3. Pengene krediteres det kreditkort som blev anvendt til at gennemføre købet.

10.4. Retten til at fortryde dit køb mistes i det øjeblik at licensen tages i brug, det vil sige at adgangskoden indtastes i systemet, selv om den 14 dages fortrydelsesfrist ikke er udløbet.

10.5. Bestilling af en trykt udgave af en bog hos Fortæl er ikke omfattet af fortrydelsesretten i henhold til Forbrugeraftaleloven, idet der er tale om levering af varer, som er fremstillet efter Købers specifikationer, og som har fået et tydeligt personligt præg.

10.2. Varer modtages ikke retur, jf. dog pkt. 12.

 

  1. Produktinformation og -ændringer

11.1. Oplysninger i produktinformation er kun bindende i det omfang, der udtrykkeligt af Fortæl skriftligt henvises hertil. Fortæl forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i alle produktspecifikationer, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for Køber.

11.2. Teknik- og designspecifikationer og lignende, som Køber får adgang til i forbindelse med oprettelse, redigering og bestilling af bøger hos Fortæl, forbliver Fortæls ejendom og må ikke videregives uden Fortæls skriftlige samtykke.

 

  1. Håndlavet kvalitet

12.1. Vores bøger er håndindbundne: Alle bøger er trykt og indbundet i hånden på Bogbinderiet, og det betyder at de ikke er perfekte. Hver enkelt bog vil have sit helt eget unikke særpræg, og der kan af denne grund også forekomme mindre skønhedsfejl; bl.a. mindre limrester, afvigelser i teksturen på papiret m.m.

12.2. Ved bestilling af en bog accepterer kunden disse kvalitetsbetingelser og kan ikke af denne grund gøre reklamationsretten eller et erstatningsansvar gældende i henhold til pkt. 13 og 14.

 

  1. Mangler og reklamation

13.1. Ved levering skal Køber hurtigst muligt undersøge den modtagne bog for fejl og mangler.

13.2. Hvis Køber vil påberåbe sig en mangel, skal Køber inden for rimelig tid, efter manglen er eller burde være opdaget give Fortæl besked herom med angivelse af, hvori manglen består. I forbrugerforhold er en reklamation, givet inden to måneder efter, at man har opdaget manglen, altid rettidig.

13.3. Efter Fortæls valg vil mangler ved det solgte blive i første omgang afhjulpet, eller omleveret. Hvis disse foranstaltninger ikke kan gennemføres ud fra de aktuelle omstændigheder eller fordi det vil påføre os uforholdsmæssige omkostninger, vil der kunne gives et afslag i købesummen eller købesummen for det solgte vil blive krediteret Køber hvis manglen er væsentlig.

13.4. Har Køber ikke inden 2 år efter leveringsdatoen påberåbt sig en mangel over for Fortæl, kan Køber ikke senere gøre den gældende.

13.5. Forandring af, eller indgreb i, bogen efter modtagelse, herunder forsøg på at rette op på en evt. fejl eller mangel uden Forlagets samtykke, fratager Forlaget for ethvert ansvar og enhver forpligtelse i henhold til denne bestemmelse.

13.6. Der ydes ikke nogen form for garanti på bestilte bøger eller leverede ydelser.

 

  1. Ansvarsbegrænsning

14.1. For krav, som vedrører Fortæls opfyldelse eller manglende opfyldelse af sine forpligtelser, er Køber berettiget til erstatning for direkte tab med følgende begrænsninger:

14.2. Fortæls erstatningsansvar er begrænset til direkte skader/tab, og er – uanset årsag og uanset kravets art – begrænset til det beløb, der er faktureret for den ydelse, der forårsagede skaden/tabet eller er årsag til eller direkte forbundet med erstatningskravet.

14.3. Fortæl er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig overfor Køber for tabt fortjeneste, tabte besparelser eller andre indirekte tab eller følgeskader, der skyldes anvendelse af det solgte eller manglende mulighed for at anvende dette, uanset om Fortæl er blevet informeret om sådanne kravs mulighed.

 

  1. Persondatabehandling og sikkerhed

15.1. Vi tager dine personlige oplysninger og datasikkerhed meget alvorligt, og tager alle forbehold for at beskytte dine rettigheder. Det kan du læse meget mere om i vores privatpolitik.

 

  1. Force majeure

16.1. Forlaget er ikke erstatningsansvarlig over for Køber for tab, der hidrører fra omstændigheder af usædvanlig art og som hindrer, besværliggør eller fordyrer aftalens opfyldelse, såfremt disse indtræder efter aftalens indgåelse og ligger uden for Fortæls kontrol, herunder: Arbejdskonflikter (strejker og lockouts), ildsvåde, krig, oprør, indre uroligheder, vejrlig og naturkatastrofer, valutarestriktioner, offentlig beslaglæggelse, import- eller eksportforbud, afbrydelse af den almindelige samfærdsel, herunder energiforsyning, væsentlige pris- og/eller afgiftsforhøjelser, valutaudsving, produktions- og leveringsvanskeligheder, der skyldes forhold, der ikke kan bebrejdes Fortæl samt indtrædelse af force majeure og/eller hard ship hos relevante underleverandører.

 

  1. Produktansvar

17.1. For produktansvar hæfter Fortæl og/eller er Fortæl ansvarlig i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser om produktansvar. Køber skal straks underrette Fortæl, hvis tredjemand gør produktansvar gældende overfor Køber. I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er Fortæl ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab.

 

  1. Tvister, lovvalg og værneting

18.1. Tvister mellem parterne, der ikke kan afgøres i mindelighed, skal afgøres ved Byretten i Århus under anvendelse af dansk ret.